Blåmuslingens biologi

Blåmuslingens biologi og betydning

Blåmuslingen (Mytilus edulis) er et bløddyr, der er almindelig i danske farvande. Den lever af at filtrere mikroplankton fra vandet via sine gæller. I de første 3-4 uger af sit liv er muslingen en fritsvømmende larve, som derefter fæstner sig til en fast overflade med byssustråde.
En blåmusling kan blive 7-8 år gammel og når en størrelse på ca. 10 cm.

Blåmuslingen er særkønnet og har et højt formeringspotentiale, hvor en enkelt hun kan gyde op mod 12 millioner æg. Muslingen vokser hurtigt og kan danne tætte banker med op mod 12.000 individer pr. m². En voksen musling kan filtrere op til 200 liter vand i døgnet, og muslingeopdræt i vandsøjlen samt banker på havbunden kan dermed have stor betydning for det omkringliggende økosystem.

Blåmuslinger bidrager til fjernelse af næringsstoffer og medfører mere klart vand, hvilket fremmer udbredelsen af ålegræs og makroalger. De fungerer også som levested for en række arter og kaldes derfor en „ingeniør-art”. Muslingernes fækalier skaber et næringsrigt mudder, der understøtter bundlevende organismer, men som også kan give udfordringer med næringsstoffer lige under opdrættet.
Muslingeopdræt

(Flere forskellige billeder af SMARTfarm)

Blåmuslinger kan dyrkes på flere forskellige måder, alt afhængig af lokalitet, klima og formål med produktionen. En af de mest udbredte metoder er brugen af langliner. Her bæres en hovedline i overfladen af bøjer, som kan tilpasses afhængigt af muslingernes vægt.
På hovedlinerne fastgøres liner, som kan være bændler, flossede reb eller stiger. Disse kan være enten sammenhængende eller korte enheder. Om efteråret sorteres blåmuslingerne og hænges ud i såkaldte strømper for at sikre en ensartet høj kvalitet.

En alternativ metode er dyrkning på net, der hænger under flydende eller undersænkede rør. Denne metode er mere automatiseret og kræver mindre manuel arbejdskraft, men til gengæld større investeringer. For at undgå skader fra is og reducere visuel påvirkning, kan anlægget undersænkes ved hjælp af betonklodser.

Wittrup Seafood er i gang med at etablere et undersænket anlæg som en del af et EU-projekt Baltic MUPPETS, med det mål at mindske visuel påvirkning og imødekomme udfordringer med isdannelse.

En tredje metode er produktion på bunden. Unge blåmuslinger udlægges på bunden, hvor de vokser langsommere på grund af mindre vandudskiftning og dermed lavere fødestrøm. Disse muslinger høstes med skrabere, og metoden kan påvirke bunden og det tilhørende økosystem. De producerede blåmuslinger er mere tykskallede, og kan tåle en længere transport ud i Europa.

Årscyklus i muslingeproduktionen

Blåmuslingernes rensende effekt

Når muslingen er fuldvoksen, kan den filtrere ca. 200 l vand i døgnet, og en muslingebanke kan således filtrere enorme mængder vand. Derfor kan de have stor betydning for det økosystem som de indgår i. Derfor skæver man også til blåmuslinger, når man forsøger at forbedre vandtilstanden i de danske farvande.

En af de største udfordringer for havet omkring Danmark er nemlig forurening med næringsstoffer fra landbruget. Disse næringsstoffer kan føre til algeopblomstringer, som i sidste ende kan føre til iltsvind og fiskedød, men hvis der findes store mængder blåmuslinger, kan disse modvirke algeopblomstringen ved at æde algerne og dermed fjerne næringsstoffer fra vandet. Høster man derefter blåmuslingerne, kan man altså hive næring ud af økosystemet og modvirke forureningen fra landbruget. Brugen af muslingefarme til at rense vores farvande er dog ikke helt uproblematisk, blandt andet fordi ca. en tredjedel af den næring, som de optager, udskilles igen og falder til bunds i form af ekskrementer, hvilket potentielt kan ødelægge bundmiljøet.

Blåmuslingerne er en ”ingeniør-art” idet de opretter levesteder for en række andre arter. I muslingebanker vil der derfor ofte være en højere biodiversitet, fordi muslingerne laver gemmesteder for fisk og andre arter. F.eks. har det vist sig, at der ofte er en forholdsvis høj tæthed af ål i muslingeopdræt eller muslingebanker. Muslingernes overflader danner også levesteder for arter, der skal sidde på en fast overflade. Under muslingebanken danner der sig et næringsrigt mudder fra muslingernes fækalier. Dette mudder er levested for organismer, der er tilpassede til et liv under disse betingelser.

Muslingernes skaldannelse binder CO2. En produktion af muslinger, hvor skallerne f.eks. indgår i byggeri eller på anden måde opbevares, vil fjerne CO2 og dermed bidrage til de danske mål for reduktion af klimagasser.